Kalvebokse

Kalvebokse i unikt moduldesign

Kalveboksblokken er opbygget i moduler og kan monteres som enkelt- eller dobbeltrække, hvor kalvene opstaldes to og to med en skillevæg imellem. Det opfylder behovet for et optimalt kalveopdræt med lavere sygdomsfrekvens og et sundere miljø. Front- og sidestykke i kalveboksblokken har lodrette tremmer foroven, hvilket tilgodeser behovet for god social kontakt kalvene imellem.

Fordelen ved lodrette tremmer er, at kalven har lettere ved at trække benene til sig igen, hvorved risikoen for skader minimeres. Sidestykker kan fås med gennemgang, hvilket giver mulighed for større fysisk kontakt til fordel for øget velfærd blandt kalvene.

Kalveboksblokken er udstyret med en praktisk løfteanordning, der gør det muligt at transportere kalveboksblokken, således at rengøring kan foregå hurtigt og effektivt. Hver enkelt boks har oplukkelig front med hyrdespyd, hvilket giver nem adgang til boksen, når kalven skal tilses. På fronten er påsat skåle i rustfrit stål.

Kalveboksblokken er designet således, at kalven er tilstrækkelig ventileret samt har let adgang til foder og vand. Boksmaterialet er robust og slidstærkt, hvilket sikrer en lang holdbarhed.

5 grunde til at vælge kalvebokse fra Jyden

  • Flere modulmuligheder
  • Vertikale rør foroven
  • Funktionelt design med løfteåg
  • Stærkt og holdbart materiale
  • Nem tilgang via hyrdespyd i fronten 

-> Nem tilpasning til staldens dimensioner
-> God social kontakt og øget dyrevelfærd
-> Effektiv rengøring og god hygiejne
-> Lang holdbarhed
-> Høj brugervenlighed