Grise er sociale

Grise er sociale

Grise er sociale væsner, der gerne opholder sig sammen med andre. Dette ses helt fra de er nyfødte, hvor pattegrisene klumper sig sammen med deres søskendekuld, men også ældre søer foretrækker at sove ved siden af hinanden. Grises sociale adfærd ses også, når de allerede fra de er få dage gamle leger med hinanden, eller når de kæmper mod hinanden for at etablere rangordenen i flokken. Det eneste tidspunkt en so søger væk fra flokken er, når hun skal fare. Der vil hun gerne være alene indtil grisene er født, og både hun og grisene er vel ovre de første dage efter faringen. Unge orner lever i flok indtil de er kønsmodne. Herefter er de solitære og lever hver for sig på nær i parringstiden.

Grise kommunikerer meget med hinanden i flokken, og de bruger ofte signaler som mennesker også kan forstå. De bruger meget deres tryne til at undersøge og lugte hinanden, men øjne, ører, tænder, hale og lyde bruges også til at kommunikere. Grise har mange lyde, eks. diegivningsgrynt eller advarselsgrynt, og når der udsendes en lyd, har det stor påvirkning på resten af flokken i stien og/eller stalden. Grisenes øjne sidder på siden af hovedet, og derfor kan grisen se næsten hele vejen rundt om kroppen, undtagen lige bag sig. Det betyder, at dyrene kan blive skræmte, hvis man står lige bag ved dem, og skal man flytte grise, er det vigtige at gå lidt skråt for dem, så de kan se, hvor man er.

Det er vigtigt at tage hensyn til grisenes sociale behov, når stalden skal indrettes - ellers kan grisene blive stressede, og produktiviteten kan falde.