Smågrisestier indrettes med et stor andel fast gulv, evt. fast og drænet gulv, i hvileområdet og en andel spaltegulv i aktivitets- og gødeområdet. Det faste gulv giver mulighed for tildeling og fastholdelse af strøelse eller rodemateriale og minimerer samtidig ammoniakfordampningen i stalden. Kombineret med korrekt dimensioneret inventar og overdækning, sikrer det faste gulv et trækfrit leje til dyrene.

Gulvet skal være jævnt og stabilt, og tilpasset dyrenes størrelse. Spaltegulvet kan være udformet i plast eller støbejern med spalteåbninger på ca. 12 mm, og samtidig skal spaltegulvets udformning sikre god gødningsgennemgang.