Vådfodring

Jydens inventarløsninger til slagtesvin - gældende både fiber-, glasfiber, planke- og panelinventar - kan tilpasses vådfodringssystemer. Jyden's egen rustfrie krybbe er en optimal løsning, da den er designet efter grisenes anatomi og ædeadfærd. Det har en positiv indflydelse på foderhygiejnen og foderoptagelsen, hvilket er med til at øge tilvæksten. Samtidig er den rustfrie krybbe også en rengøringsvenlig og holdbar løsning.

 

Tørfodring

Jyden kan levere markedets længste tørfodringsanlæg (op til 800 meter ved fire hjørner) - et anlæg, der udmærker sig ved at have støbejernshjørnehjul med kuglelejer. Hylstret til hjørnehjulene samles via et simpelt kliksystem, og selve anlægget er modulopbygget. Parametre, der sikrer en let montage og individuel tilpasning til stalden. Anlægget leveres som standard med et transportrør på 60 mm. med en indvendig, specialhærdet stålkæde. Medbringerskiverne er udført i PVC-materiale og er placeret så alle kædeled er frie, hvilket minimerer eventuelt foderspild. Ved indkøring af foder til andre anlæg/ lokationer eller ved større fodermængder, anbefaler vi at anvende 100 mm. transportrør.

Anlæggets trækstation leveres som 1-banet fodermaskine, og optagerstationen kan leveres som både 1- eller 2-banet, evt. med separat foderfremføring. Der kan tilkobles sneglefremføring til kædetræk, som aktiveres ved kædens fremdrift. I optagerstationen (1-banet, med foderfremføring) er der en indbygget stenfælde, som sikrer anlægget mod diverse fremmedlegemer.

Tørfodringsanlægget kan styres manuelt, halvautomatisk eller fuldautomatisk. Med en FC10-styring kan fodermaskine, volumendoserer, lys, vand mv. styres i én og samme styring. Der kan programmeres op til 20 forskellige fodertider, og volumendoserer kan udløses automatisk uafhængigt af fodertider.

Flexsneglesystem

Jydens flexsneglesystem kan tilpasses både vertikal og horisontal transport af foderemner. De lukkede rustfrie stål- eller PVC-rør sikrer et hygiejnisk og problemfrit transportanlæg. Flexsneglen kan dreje i en vinkel op til 90° indenfor en afstand af 3 meter, hvilket er fordelagtigt ved hjørnekonstruktioner. Med mellemstationer kan en flexsnegl forlænges uden maksimumlængde, hvilket sikrer uanet fleksibilitet for anlægget.

Flexsneglen monteres under loftet i stålwirer, hvilket giver stor pladsbesparelse. Generelt har flexsneglen lave installations- og vedligeholdelsesomkostninger, hvilket gør transportanlægget til en rentabel og driftsikker løsning. Flexsneglens maksimumlængde på 80 meter reduceres med 0,2 meter pr. grad/ bøjning. Flexsneglen leveres i forskellige typer – på type 55-75-90 kan PVC-rørene udskiftes med galvaniserede/ rustfrie rør. Flexsneglen kan ligeledes leveres med rustfri spiral, ind-/udløbshus, aksel samt fødevaregodkendt
rør.

Glasfibersilo

Glasfibersiloen er fremstillet i to formstøbte halvdele, som bliver boltet sammen. Indersiden er glat, hvilket forhindrer foderrester i at hænge fast indendigt på siderne. Der er separat indblæsning og udluftning, som er ført til jord, hvilket bevirker at foderstøv ikke ligger på toppen af siloen.

Siloens stejle og glatte keglebund på 77˚ betyder, at brodannelse undgås og foderkvaliteten bevares - samtidig med at foderhygiejnen forbliver høj. Det er muligt at tilslutte siloen forskellige former for optagerstationer eller flexsnegle, og der findes desuden et bredt sortiment af tilbehør som f.eks. udluftningsfilter, galvaniseret inspektionslem og regnslag til optagerstation.

Swing-automat

Med Jydens Swing-automat får du en stærk og robust løsning til tørfodring. Automaten har 16 forskellige indstillingsmuligheder ift. foderdosering - og doseringshåndtaget kan drejes, så det kan ses fra den ønskede vinkel. Låget på automaten har en stor klap for manuel fodring, og bagerst på låget er der et universalt indtag til automatisk fodring. Tragten er transparent, så fodermængden let kan aflæses.

Både piller og mel kan anvendes i foderautomaten. Automaten leveres som standard med melplade, der hindrer foderet i at danne bro ved fedtholdige fodermidler. Automaten har vandventiler af høj kvalitet, der sikrer en stabil vandtilførsel samt integreret vandsystem (med mulighed for tilkøb af vandcirkulation, så stillestående vand undgås).


Læs mere om Swing-automat

5 grunde til at vælge Swing-automat fra Jyden

  • Adskillelsesbøjler er påmonteret rammen
  • Optimal trugudformning
  • 16 forskellige indstillingsmuligheder
  • Fremstillet af plast og rustfrit stål
  • Konkurrencefodringsprincip 

-> Ingen belastning af vandrør
-> Minimalt foderspild
-> Optimeret fodertilførsel
-> Forbedret hygiejne
-> Motiveret ædelyst og øget tilvækst